22/09/2022 - 22/09/2022
Ny viden på Nygårdsminde Vingård!
Foredrag med læge Jerk W. Langer om vin og anti-inflammatorisk kost med særligt fokus på bl.a. blodtryk og kolesterol i inspirerende omgivelser.
Læge Jerk W. Langer har samlet videnskabens seneste resultater og anbefalinger om, hvordan vi selv kan gøre en indsats for at spise os til et sundere kolesteroltal, prøve at få blodtrykket på plads, samt opnå andre sundhedsgevinster med den anti-inflammatoriske kost, som han er bannerfører for. Inspirationen kommer fra befolkninger rundt omkring på kloden, der spiser sundere end vi typisk gør, og Jerk vil gerne vise, at vi kan opnå de samme gevinster med danske madvarer, og at sund mad hverken er kedelig eller præget af afsavn.
Hvor passer vin så ind i billedet? Det får du også svar på dette foredrag, der søger at skelne mellem myter og facts. Mange kan ikke høre for tit, er, at en smule vin måske mindsker faren for bl.a. blodprop og demens. Muligvis er det endda bedre at drikke lidt end at være helt afholdende. På den anden side er det ikke tvivl om, at alkohol kan øge blodtrykket og kræftrisikoen.
Jerk mener selv, at et godt glas vin til maden under alle omstændigheder er med til at forlænge de fine stunder i livet. Men at man aldrig må benytte ’sundhed’ som undskyldning for at drikke. Ønsker du at drikke vin, får du nogle tips til at gøre det på den sundeste måde.
Bliv både oplyst, underholdt og inspireret med mange praktiske råd, et par gode grin, samt venlige puf bagi med både reel viden og konkrete løsninger. Du kan spørge løs og bliver mødt helt uden løftede pegefingre.
Foredraget inddrager den nyeste viden og forskning på en inspirerende og lærerig måde.
Om underviseren:
Jerk W. Langer er læge og forfatter til adskillige bestsellere, bl.a. “21 helbredende dage med anti-inflammatorisk kost”, “Sundt blodtryk på 14 dage”, “Collagen – stærk, sund og smertefri” og “Sænk dit kolesterol”. Vært i flere tv-programmer. Han fortalte som den første herhjemme om anti-inflammatorisk kost og videreudvikler principperne i takt med den nyeste forskning.
Praktisk info:
Fotoet viser Jerk W. Langer og er taget af fotograf John Bendtsen.
Parkgolf: Åben hver dag 9-17.
Registreringsnr. 5059. Kontonr. 0001094680
IBANnr. DK8350590001094680
Swiftadresse JYBADKKK
Vingård åben weekender kl. 9-17 og efter aftale.
Book rundvisning og vinsmagning firma/privat arrangement: 26 30 64 48.