Parkgolf er et sjovt spil for alle aldre. Det er meget letterede end almindelig golf og alle kan være med. Reglerne er helt simple – hvem spiller bolden i hul med færrest slag. Parkgolfudstyret, som I låner ved ankomst, hvor I også betaler, består af en kølle og en bold på størrelse med en tennisbold og en lille tee, som I bruger fra hvert udslagssted. I får også et scorekort, hvor I kan notere jeres slag og læse mere om de simple regler. I kan spille 2-5 personer ad gangen og låne en lille trækvogn med på jeres tur.
Parkgolfbanen består af tre mindre baner, som kaldes sløjfer. En sløjfe er ca. 500 m. lang og består af 9 huller. Hvert hul har et udslagssted. Her skal I lægge bolden op på en tee, som I også låner og slår ud. Herefter spiller I på græsset indtil i kommer til næste udslagssted. I har mulighed for at spille på alle 3 sløjfer. Er I to personer, tager det ca. 1 ½ time.
Download scorekort
Parkgolf er en super aktivitet for familier, vennepar eller grupper. I kan naturligvis kombinere parkgolf med besøg i vinmarkerne og vinsmagning. Rundt omkring parkgolfbanen er der masser af plads til udfoldelse for børn og voksne. Her er også mulighed for at slå sig ned med picnic – ude eller inde, hvor der også er adgang til toiletter.
Hvert år inviterer vi vore dygtigste parkgolfspillere til Nordjysk Mesterskab i Parkgolf. Se kalenderen for næste mesterskab.
Parkgolfbanen er smukt anlagt foran vinmarkerne med mange forskellige buske og træer og utrolig smukt i sig selv.
Parkgolf: Åben hver dag 9-16.
Registreringsnr. 5059. Kontonr. 0001094680
IBANnr. DK8350590001094680
Swiftadresse JYBADKKK
Vingård åben fredag, lørdag, søndag kl 10-16 og efter aftale.
Book privat rundvisning og vinsmagning: 26 30 64 48.