Økologisk aronia. Det kan noget. Aronia, der på dansk også kaldes surbær, har et usædvanligt stort indhold af antioxidanter og andre stoffer, der tillægges gavnlige egenskaber. Derfor er aronia formentlig et af verdens sundeste bær.
Aroniabær kan bruges til saft/shot, juice, smoothies, i salat som tilbehør til morgenmad mm.
Aroniabær smager syrligt og frisk og en smule bitter. Det er bl.a. bitterstofferne, der medvirker til bærrenes gode egenskaber.
Aroniabær kan plukkes fra slutningen af august til midten af september.
Aronia planten er en busk, der er populær af mange årsager. Aroniabusken er en utrolig nem bærbusk at have med at gøre. Busken kan blive op til 2 meter høj og lige så bred. Bladene er lange og grønne og i det tidlige forår er farven på bladene nærmest ildrød og i efteråret gul-orange og rød.
Busken blomstrer i midten af maj måned med små, hvide velduftende blomster. Der er masser af pollen og nektar i blomsterne som er et yndet spisekammer for bier.
Der findes forskellige sorter af aroniabuske, der hver har sin kendetegn - høj, lav, store bær, små bær ect. Planten kan bruges som uklippet hæk, prydbusk, i nyttehaven med de sunde bær, som bi-plante og som læbælte i vinmarken.
Aroniabuskene på Nygårdsminde Vingård er plantet som læbælte i vinmarken. Planterne er ligesom vinstokkene økologiske og certificeres af Landbrugsstyrelsen.Økologiske aroniabær er i høj kurs. Prisen for pluk selv er normalt 30 kr. pr. kilo. Og prisen for en liter økologisk aroniasaft er min 100 kr. pr liter.
Det tager ca. 1,5 time at plukke to spande aroniabær á 10 liter,
Nygårdsminde Vingård tilbyder økologisk aronia pluk selv. Tjek kalenderen for selv pluk
Aronia kan både koges, koldpresses og fryses. Aronia kan også spises rå. Aronia indeholder nemlig ikke de stoffer, der danner blåsyre eller andre sundhedsskadelige stoffer som bær og blade fra hyld.
Læs om tilberedning af aronia her.
Parkgolf: Åben hver dag 9-16.
Registreringsnr. 5059. Kontonr. 0001094680
IBANnr. DK8350590001094680
Swiftadresse JYBADKKK
Vingård åben fredag, lørdag, søndag kl 10-16 og efter aftale.
Book privat rundvisning og vinsmagning: 26 30 64 48.