Periodisk faste er populært. En af eksperterne på området, læge Jerk W. Langer, giver opskriften på, hvordan man får succes med regelmæssig faste. Fx ved at man typisk ikke spiser morgenmad, men får dagens første måltid ved frokosttid. Jerk Langer giver konkrete tips til at komme i gang med faste uden sult i et af de populære foredrag i serien "Vin & Videnskab" i regi af Folkeuniversitetet Aalborg på Nygårdsminde Vingård i Brønderslev.

Faste uden sult med antiinflammatorisk kost

Med udgangspunkt i sin helt nye bog Faste uden sult (Politikens Forlag) redegør Jerk Langer for, hvordan meget efterhånden tyder på, at periodisk faste kan bidrage til at gøre vores celler mere modstandsdygtige, holde os mentalt skarpe, muligvis endda beskytte mod aldring og sygdom, og lette vægtkontrollen - uden at man falder sammen af sult.

"Regelmæssig faste, hvor man f.eks. typisk ikke spiser morgenmad, men får dagens første måltid ved frokosttid, kan give et boost af sundhed og energi og gøre det lettere at opnå en sund vægt, uden at man er plaget af sult.

Men de gode resultater afhænger meget af, om kroppen får det rigtige brændstof til de måltider, man spiser. Griber man dem rigtigt an, kan man opleve større mentalt overskud og velvære og undgå at blive drænet for energi og muskelkraft.

"Når man faster, er det ekstra vigtigt at pakke sine få måltider med sundhed, så man ikke kommer i underskud på vigtige næringsstoffer. Med antiinflammatoriske fastemåltider står gevinsterne i kø," siger læge, foredragsholder og forfatter Jerk W. Langer. Han har selv fastet i årevis ved at springe morgenmaden over.

Med afsæt i videnskab og årelang erfaring med klienter giver han i sin nye bog et opdateret overblik over den periodiske fastes mange muligheder, uanset om man drømmer om mere overskud i hverdagen, vægttab eller et sundere og længere liv. En række fasteglade danskere fortæller om deres gode resultater.

Madskribent og kogebogsforfatter Ditte Ingemann har lavet alle bogens skønne antiinflammatoriske opskrifter, der dækker kroppen ind med alt, den har brug for, når man faster." Citeret fra Politikens Forlag, der har udgivet bogen "Faste uden sult."

Underviser Jerk Langer

Jerk W. Langer er læge og forfatter til en række bøger, bl.a. 'Faste uden sult', '21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost', 'Collagen – stærk, sund og smertefri' og 'Sænk dit kolesterol'. Jerk har været vært i flere tv-programmer, bl.a. TV2-serien 'En kur der dur'. Jerk Langer underviser medicinstuderende og kommende praktiserende læger.

Praktisk information

  • Tid: Onsdag d. 6/3 2024 kl. 16.30-18.15 UDSOLGT og kl. 19.00-20.45 UDSOLGT.
  • Sted: Nygårdsminde Vingård, Tolstrupvej 102, 9700 Brønderslev.
  • Tilmelding er nødvendig og sker via Folkeuniversitetet Aalborg. TILMELDING her.
  • Pris: 195 kr. er inkl. et glas vin eller vindruesaft undervejs.
  • Der kan i forbindelse med foredraget købes yderligere smagsprøver i vinbaren. Der er naturligvis også mulighed for at købe vin, gin og saft fra Nygårdsminde Vingård med hjem..

Fotoet viser Jerk W. Langer og er taget af fotograf John Bendtsen.

Vin & Videnskab på Nygårdsminde Vingård

Læs mere om foredragsrækken Vin & Videnskab på Nygårdsminde Vingård i samarbejde med Folkeuniversitetet Aalborg på vores kalender.

Kontakt

Nygårdsminde

Nyhedsbrev

Få nyheder og information om dine arrangementer direkte i din mail indbakke

Parkgolf: Åben hver dag 9-16.

Reservation er ikke nødvendig.

Registreringsnr. 5059. Kontonr. 0001094680

IBANnr. DK8350590001094680

Swiftadresse JYBADKKK

Vingård åben fredag, lørdag, søndag kl 10-16 og efter aftale.

Book privat rundvisning og vinsmagning: 26 30 64 48.