Forskningsformidling i øjenhøjde med foredragsrækken: Vin og videnskab foredrag.

Folkeuniversitetet i Aalborg styrker indsatsen for at udbrede forskning i øjenhøjde i Vendsyssel i helt unikke rammer på Nygårdsminde Vingård i Brønderslev.

Forskningsformidling i hjertet af Vendsyssel

Folkeuniversitet i Aalborg og Nygårdsminde Vingård i Brønderslev er gået sammen i et nyt samarbejde om at bringe videnskabsformidling uden for de vanlige rammer på Aalborg universitet. Det sker med foredragsrækken ”Vin & Videnskab”, der præsenterer foredrag i øjenhøjde i unikke rammer på Nygårdsminde Vingård i Brønderslev.

Videnskab i øjenhøjde

Folkeuniversitet i Danmark omfatter 5 afdelinger. Sekretariatschef Kristian Møller Andresen, Folkeuniversitetet Aalborg fortæller at ”Formålet med Folkeuniversitetet er at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater gennem folkeoplysende virksomhed organiseret i Folkeuniversiteterne,” og uddyber: ”Vi har særlig godt fat i publikum fra Aalborg. Imidlertid vil vi gerne række ud over bygrænsen. Derfor er et samarbejde med Nygårdsminde Vingård Brønderslev en oplagt mulighed for Folkeuniversitetet i Aalborg.

Vin og videnskab foredrag: Det gode liv

Gitte Lunde Andresen fra Nygårdsminde Vingård i Brønderslev glæder sig over samarbejdet med Folkeuniversitet i Aalborg. Hun har i mange år arbejdet professionelt med universiteters forskningsformidling i øjenhøjde; ”Jeg er optaget af at få forskningen ud til helt almindelige danskere, der via deres skattekroner jo bidrager til forskningen. Særlig er jeg inspireret af forskning, som støtter op om det gode liv”.  

Efterårets tre foredrag omhandler sportspsykologi, antiinflammatorisk kost og positiv psykologi. Gitte Lunde Andresen uddyber. ”De fleste ved, at det er vigtigt at dyrke motion, mange har imidlertid svært ved at holde motivationen. Foredraget ”Sportens psykologi” (26/9), har fokus på at skabe motivation og bevægelsesglæde i den ugentlige træning i et livslangt perspektiv. I foredraget ”Antiinflammatorisk kost 20/11 er der fokus på kost, som hjælp til at lindre gigt og forebygge og behandle træningsskader mv. Særligt glæder jeg mig til foredraget ”Taknemmelighed” (26/10). For TAK er ikke kun et fattigt ord. Taknemmelighed kan nemlig hjælpe mennesker til et bedre liv, viser forskningen, og heldigvis er flere og flere efterhånden bevidste om det.”

Kontakt

Gitte Lunde Andresen, 22941511, Tolstrupvej 102, 9700 Brønderslevlunde@nygaardsminde.dk og www.nygaardsminde.dk

Kristian Møller Andresen, 96303762, kma@fuaalborg.dk www.fuaalborg.dk

Vin og videnskab. Praktisk information

  • Mulighed for ’Early bird’, 20 % rabat ved tilmelding senest d. 15/8 2023 kl. 12.00 https://fuaalborg.dk/koeb-med-aftalekode/. Normalpris 175-195 kr.
  • Der er 3 foredrag i efteråret 2023 på Nygårdsminde Vingård i Brønderslev:
    • ”Sportens psykologi” v. lektor v. UCN Bo Birk Nielsen, cand.psych. d. 26/9 2023 kl. 17.00-18.45
    • ”Taknemmelighed” v. lektor v. Aarhus Universitet Jane Flarup, konsulent i ledelse. d. 26/10 2023kl. 17.00-18.45
    • ”Antiinflammatorisk kost: Gigt, smerter, træning og skader” v. læge Jerk W. Langer, forfatter og videnskabsjournalist d. 20/11 2023 kl. 17.00-18.45
  • Man kan møde op på dagen kl. 16.15, hvis man vil med på en lille rundtur med vinbonden på Nygårdsminde Vingård. Det er gratis.
  • I forbindelse med foredragene, serveres et glas vin eller vindruesaft fra vingården.

Se kalenderen for aktuelle foredrag.

Kontakt

Nygårdsminde

Nyhedsbrev

Få nyheder og information om dine arrangementer direkte i din mail indbakke

Parkgolf: Åben hver dag 9-16.

Reservation er ikke nødvendig.

Registreringsnr. 5059. Kontonr. 0001094680

IBANnr. DK8350590001094680

Swiftadresse JYBADKKK

Vingård åben fredag, lørdag, søndag kl 10-16 og efter aftale.

Book privat rundvisning og vinsmagning: 26 30 64 48.