International yogadag og gratis yoga. markeres for første gang i Brønderslev. Der sker når yogainstruktør og medejer af Nygårdsminde Vingård inviterer til gratis yoga for begyndere onsdag d. 21. juni og søndag d. 25. juni 2023.

International yogadag og gratis yoga

Mange er klar over, at yoga er gavnligt for det fysiske og mentale velbefindende. Færre har imidlertid prøvet yoga. Det vil underviser i yoga, Gitte Lunde Andresen, gerne ændre på. Derfor inviterer hun i anledning af den International Yogadag til gratis yoga for begyndere på Nygårdsminde Vingård i Brønderslev.

Den Internationale Yogadag bliver fejret over hele verden d. 21. juni siden 2015, efter dens begyndelse i FN’s Generalforsamling i 2014. ”Det var den indiske premiereminister Modi, der tog initiativet” fortæller Gitte Lunde Andresen. ”Yogatraditionen kommer oprindeligt fra Indien og formålet med den Internationale Yogadag er at udbrede kendskabet til yoga og de mange gevinster, der er forbundet med at lave yoga.

Yoga for alle

Fejring af den Internationale Yogadag er i Danmark er fast tradition i hovedstadsområdet, hvor Gitte Lunde Andresen er uddannet som yogalærer. Den tradition vil Gitte Lunde Andresen gerne udbrede til Vendsyssel, nærmere bestemt Brønderslev.

Studier viser, at yoga har positiv effekt på rigtig mange ting: ”Yoga lindrer fysiske og psykiske lidelser. Fx kronisk smerte, astma, og diabetes samt depression, og stress. Yoga øger også selvværdet: Yoga giver mere energi og følelse af kontrol” fortæller Gitte. "Mange lever i højhastighedsliv, hvor nervesystemet konstant er i alarmberedskab. Det gør, at du mister kontakten til dig selv og dine drømme. Hvis du dyrker blid yoga lærer du at synke ned i en dyb tilstand af ro og lade krop og sind genopbygge indefra."

Den gratis yoga foregår på Nygårdsminde Vingård, hvor alle fra 13 år og op kan prøve nogle blide og lette, men effektive yogaøvelser. Øvelserne giver smidighed og involverer mange muskelgrupper. I et roligt tempo og med fokus på åndedrættet, kommer deltagerne hele kroppen igennem uden at øge stress og uro. Yogaen foregår i de smukke omgivelser på vingården med vinmarkerne som enestående kulisse. 

Yoga for begyndere

Er det dig? Du har formentlig aldrig gået til yoga før. Du er ikke helt smidig (længere). Du bøvler måske med en eller flere skavanker i ryg eller nakke. Uanset hvad, der plager dig, uanset hvilken form du er i, vil du gerne gøre noget ved din fleksibilitet og smidighed, ligesom du gerne vil have energi og overskud i din hverdag.

Måske har du også en travl hverdag og vil gerne gøre noget for at holde stress fra døren? Måske du gerne vil forbedre din ydeevne i andre idrætsgrene, som du dyrker?

Fordele ved blid yoga for kvinder

Øvelser i denne yogalektion giver smidighed og involverer mange muskelgrupper. I et roligt tempo, kommer du hele kroppen igennem uden at øge stress og uro i din krop. Du lærer at arbejde med din krop og ikke imod den. Har du lyst til at begynde på et tilsvarende yogaforløb, varer det ikke længe, før du kan mærke det på din krop. Især hvis du har problemer med ryggen, lænden, hofterne og skuldrene vil du få det bedre.

  • Yogaen kan lære dig at sætte tempoet ned. Den moderne livsstil bygger på en forventning om, at vi er i højt tempo og tilgængelige hele tiden. Det kan vi ikke holde til. Vi brænder sammen.
  • Yoga er dit frirum. Det er DIT rum. Hvor du ikke skal være noget for andre, få noget til at lykkes eller gå på kompromis med det, der føles rigtigt for dig. 
  • Yoga er lig med selvomsorg. Selvomsorg er ikke en luksus men en nødvendighed. På yogamåtten lærer du at passe godt på dig selv og sine energiressourcer. Du lærer at cleare hovedet og mærke kroppen og tage ansvar for, at du trives og har det godt.

Hvad siger forskningen om yoga?

Studier viser, at yoga har positiv effekt på rigtig mange ting. Fx her fra studier. som er omtalt i videnskab.dk:

  • Yoga lindrer fysiske og psykiske lidelser. Fx kronisk smerte, astma, og diabetes samt depression, og stress.
  • Yoga øger selvværdet: Yoga giver mere energi og følelse af kontrol.

Yogalærer Gitte Lunde Andresen

"Jeg har dyrket yoga i mange år og fundet stor støtte der, som modvægt til en travl erhvervskarriere. Yogaen har styrket mine lederevner med rummelighed som ledestjerne. Inspireret af yogaen, har jeg de senere år praktiseret spirituel ledelse med fokus på at være til stede i nuet, skabe mening og bygge positiv energi op på arbejdspladsen.

Jeg brænder for at videreformidle yogaen særligt til begyndere. Mange kan få god gavn af yogaen særlig i en travl tid. For ud over at handle om smidighed, balance og styrke, handler yoga om at passe på sig selv.

Jeg er international certificeret yogalærer med mere end 300 timers uddannelse og 20 års undervisningserfaring. Jeg er uddannet inden for forskellige yogaretninger både den dynamiske hatha yoga og den blidere yin yoga samt børneyoga.  Foruden yoga, som jeg praktiserer dagligt, dyrker jeg meditation, som jeg også er uddannet i. Jeg videreuddanner mig for øjeblikket som lægeeksamineret sundhedsvejleder inden for den klassiske ayurveda, hos læge Charlotte Bech. Ayurveda har fokus på livsglæde og sundhed."

Gitte Lunde Andresen
Internationel yogadag og gratis yoga

Se kalender for aktuelle yogalektioner.

Kontakt

Nygårdsminde

Nyhedsbrev

Få nyheder og information om dine arrangementer direkte i din mail indbakke

Parkgolf: Åben hver dag 9-16.

Reservation er ikke nødvendig.

Registreringsnr. 5059. Kontonr. 0001094680

IBANnr. DK8350590001094680

Swiftadresse JYBADKKK

Vingård åben fredag, lørdag, søndag kl 10-16 og efter aftale.

Book privat rundvisning og vinsmagning: 26 30 64 48.