Dansk vin er 'cool'

Hvad har Chardonnay, Pinot Noir og Sauvignon Blanc til fælles?

Måske ikke så meget tænker du måske – ud over at det er vin. Men jo! For alle vinene er produceret i køligt klima og kaldes ’cold climate wines’. Derfor kalder vi også dansk vin for cold climate vin. Også selv om vi i Danmark kan have et særdeles varmt forår og sommer. Ja. Dansk vin er 'cool'.

Hvad er 'cold climate wines’?

Cold climate henviser til den temperatur, hvor druer dyrkes og som i høj grad påvirker vinen, der ender i flasken. Danmark befinder sig i en ”cold climate”- zone, der er kendetegnet ved at have udprægede årstider og tydelige forskelle på dag- og nattemperaturer.

Druer der dyrkes i kølige områder modner langsomt og akkumulerer deres smag. Vinene er ofte komplekse og afbalancerede, med høj surhedsgrad og mineralske smagsstoffer. Druer der dyrkes i verdens varme områder modner hurtigere og sørger for søde, store vine med lavt indhold af surt og højt alkoholindhold.

Cold climate kræver sin vinbonde

At dyrke vin i kølige områder stiller krav til vinbonden. Først og fremmest kræver det viden om hvilke druesorter der er velegnet til det danske klima som fx de røde druer Regent og Orion og de hvide druer Orion og Solaris. Og så er der selve arbejde i vinmarken: Hvad er den bedste opbindingsmetode. Hvor hårdt skal druerne udtyndes? Og hvor længe kan vi trække høsttidspunktet for at opnå den bedste sødme i druerne? Endelig er der alle bekymringerne: Vil det regne og blæse under blomstringen af vinen med risiko for skade på druerne? Vil sommeren modne druerne tilstrækkeligt? Hvordan sikrer vi sygdomsbekæmpelse i vinmarken? Og vil vinterfrosten forvolde skader på vinstokkene?

Eller for at citere Mark Chien fra hans Grape Varieties for Cold Climates

"It is even more important to do a good job of vineyard planning, design, management, and wine making in order to produce a high quality wine, compared to warm, arid wine regions. The vigneron just has to be better, smarter, more patient, creative and flexible, and able to cope with heartbreak."

Ja, det kræver sin vinbonde at dyrke vin i Danmark – han skal både være smart, tålmodig, kreativ og fleksibel og så skal han kunne håndtere alle bekymringerne som vejret i Danmark kan give.

Det er da ’cool’! Dansk vin er 'cool'. 

Køb dine vinplanter her i vores webshop eller ring til vinbonden Jan Lunde på 26306448.

Dette indlæg er baseret bl.a. på flg. kilder:

https://www.earthmagazine.org/article/climate-terroir-and-wine-what-matters-most-producing-great-wine

http://www.iccws2016.com/cool-climate/what-are-cool-climate-wines/

https://winefolly.com/tutorial/cool-climate-wine/

http://articles.extension.org/pages/60409/growing-grapes-in-cool-and-cold-climates

https://www.winecountryontario.ca/wine-101/what-is-cool-climate-wine/

Læs mere her

PriservingårdenoplevelserGitte og Jan Lunde