Blomsterløg - udplantning og pasning

Efteråret er den allerbedste årstid til at lægge blomsterløg. Brønderslev Planteskole Nygårdsminde har et fint udvalg af blomsterløg og er konkurrencedygtig på prisen. Læs mere her om: Blomsterløg - udplantning og pasning.

Blomsterløg pryder have og altan i det tidlige forår

Blomsterløg er utrolig lette at have med at gøre i haven eller i blomsterkrukkerne. De skal lægges i jorden og vandes. Og så er det bare med at vente. Tulipaner, krokus, vibeæg og vintergæk blomstrer i det tidlige forår og pryder enhver have eller krukke.

Plant blomsterløg i efteråret

Blomsterløg, som blomstret til foråret skal i jorden i efteråret. De har nemlig brug for en kuldeperiode for at kunne blomstre. Du kan spørge i din planteskole, hvordan man lægger blomsterløg eller finde instruktionsvideoer på nettet. Du kan også læse denne lille vejledning (som kan findes i Havebogen, Politikens Forlag. Teksten er lettere redigeret):

Tjek kvaliteten på blomsterløg

Du kan købe blomsterløg mange forskellige steder. Ulempen ved at købe på nettet, er at du ikke kan tjekke kvaliteten. Du skal først og fremmest sikre dig, at løgene ikke er angrebet af skimmel eller råd. Køber du løgene i en pakke, skal du sikre dig at alle løgene er friske, da de kan smitte hinanden med skimmel eller råd. Tjek også, at løgene ikke er alt for indtørrede. Et sundt blomsterløg er fast og giver ikke efter, når du trykker på det. Undgår også blomsterløg, der allerede er begyndt at spire, for du kan risikere, at de rådner op, når de kommer i jorden.

I Brønderslev Planteskole Nygårdsminde, udvælger du selv dine blomsterløg inden de pakkes i pose.

Behov for at lægge nye blomsterløg

Selv om du måske tidligere har lagt nye blomsterløg i din have, så kan de godt forsvinde eller gå til: Nogle bliver spist at mus og mosegrise eller andre dyr under jorden. Andre blomsterløg kan gå til i forbindelse med en hård vinter. Det gælder bl.a. for tulipaner. Derfor er der god grund til at fylde haven op med nye blomsterløg. Andre blomsterløg som påskeliljer og pinseliljer er til gengæld mere hårdføre. Ja de kan holde i flere have-generationer.

Blomsterløg - udplantning og pasning

I Danmarks Nationalleksikon, Lex.dk, kan man læse følgende om blomsterløg:

"Løg, bulbus, kort skud med tykke, saft- og næringsfyldte blade, der sidder tæt samlet på en kort stængel, som kan være fladt kuppelformet, løgkagen. De yderste blade er ofte udtørrede, pergamentagtige og beskytter mod udtørring. Undertiden er det kun bladfødderne, der er tykke og danner det opsvulmede organ (bl.a. hos løgslægten), mens den øvrige del af bladet udvikles som en normal fotosyntetiserende bladplade. I andre løg er bladene alle af lavbladstypen og består kun af den opsvulmede bladfod (fx tulipan)."

Brønderslev Planteskole Nygårdsminde

Læs andre tips til haven her.

©Gitte Lunde Andresen