Nygårdsminde

Nygårdsminde Vingård er med sin beliggenhed på breddegrad 57,29° Danmarks nordligste erhvervsavler vingård som vi, Gitte og Jan Lunde, driver med stor passion.

Navnet Nygårdsminde stammer fra en ejendom, der tidligere lå syd for den mark, der nu er tilplantet med vinstokke. Jan købte grunden i 2007, mens han boede på nabogården. Der var en sydvendt skråning, og så var tanken nærliggende: “Det er da her, vi skal dyrke vin!”

Jan plantede de første 500 vinstokke i 2010, mens huset var ved at blive bygget, men det fik en dramatisk udvikling: Vinplanterne blev stjålet kort tid efter de var sat i jorden. Tyvene var åbenbart blevet forstyrret, for Jan fandt heldigvis vinplanterne, omhyggeligt bundtet i rækker, i læhegnet ved siden af marken. Efter at have fået førstehjælp med masser at vand, plantede Jan igen vinplanterne, der i dag udgør parcel ét.

Den 18. oktober 2013 kunne vi for første gang høste vore egne druer – det var en stor dag og det har siden motiveret os til at udvide vinmarkerne: I 2014 plantede vi yderligere 500 stokke i et parcel, og igen i 2015, 2016 og 2019, så vi nu har 2.500 vinstokke fordelt på fem parceller.

I 2015 blev vi registrerede som erhvervsproducenter. Det, der begyndte som en hyggelig hobby, er i dag blevet til en lille kommerciel vingård, som vi driver ved siden af vores arbejde.

Nygårdsminde Vingård består ud over vores smukke hus og vinmarkerne af en stor og flot anlagt blomsterhave, en lille frugtplantage og en skøn køkkenhave. Foran hovedhuset har vi i 2019 anlagt en smuk parkgolfbane. Her er 27 huller fordelt på tre mindre baner, der alle er prydet med forskellige planter og træer.

Kontakt

Nygårdsminde

Nyhedsbrev

Få nyheder og information om dine arrangementer direkte i din mail indbakke

Parkgolf: Åben hver dag 9-17.

Reservation er ikke nødvendigt.

Registreringsnr. 5059. Kontonr. 0001094680

IBANnr. DK8350590001094680

Swiftadresse JYBADKKK

Vingård åben weekender kl. 9-17 og efter aftale.

Book rundvisning og vinsmagning firma/privat arrangement: 26 30 64 48.