07/11/2022 - 19/12/2022
Gå til yoga, netværk og gin på Nygårdsminde Vingård i Brønderslev. Din første yoga-oplevelse bliver måske lidt skræmmende. For du skal prøve et bredt udvalg af 'mærkelige' stillinger. Men bare rolig. De andre på holdet vil ha’ det lige som dig. Og når du til slut nyder en gin og tonic i godt selskab, vil du mene, at det er det værd.
Yoga, netværk og gin & tonic for mænd
Det spritnye yoga- og netværkshold på Nygårdsminde Vingård er et trænings- og netværksfællesskab for erhvervsaktive mænd. Yogaen er på begynder eller let øvet niveau.
Vi begynder med 1 times yoga med fokus på smidighed, balance, styrke. Vi har samtidig fokus på vejrtrækning, som kan gi dig ro i en travl hverdag og sikre, at du får mere energi. Herefter er der ½ times netværksparring inkl. et glas gin og tonic. Det hele sker i en afslappet og uformel atmosfære. Det kan kun blive godt!
Er det dig?
Du har formentlig aldrig gået til yoga før. Du har nemlig ikke lyst til at blamere dig selv og føle dig som en outsider i et lokale fyldt med top-smidige balancekunstnere, som er i stand til at tage benene på nakken og snakke med sidemanden - samtidig. Du er ikke helt ung og smidig længere og du genkender sikker fornemmelse af, hvad der sker, når du bukker dig ned for at samle noget op fra gulvet. Måske hører du lyden af dine stive fodbold- eller cykelben, der knager? Eller også kommer der muligvis en lille arrghhh-lyd fra dig? Du bøvler måske også med en eller flere skavanker i ryg og nakke, ligesom langt de fleste. Uanset hvad, der plager dig, uanset hvilken form du er i, vil du gerne gøre noget ved din fleksibilitet og smidighed.
Måske har du også en meget travl hverdag, og vil gerne gøre noget for at holde stress fra døren? Måske du gerne vil forbedre din ydeevne i andre idrætsgrene, som du dyrker?
Du vil også gerne udvide dit netværk i lokalområdet. Lære nye at kende og være med i et træningsfællesskab, som fører til nye relationer. Du er selv klar til at byde ind i snakken efter yogaen, men måske du har brug for en gin & tonic for at løsne lidt op?
Hvis det er dig, hvad venter du så på?
Hver undervisningsgang slutter med smagning af en gin & tonic og en snak om løst og fast. Ja, det når at blive til 6-7 varianter GT, så her er noget at glæde sig til. Hovedingredienserne i din GT kommer fra Nygårdsminde Vingård, hvor der forskellige gin af egen produktion som ’base’ krydret med vingårdens vine og saft og andet godt. Vinbonden står for den del og er naturligvis også med til at lave yoga. Vinbondekonen, der faktisk er yogalærer, står for yogaen.
"Jeg har dyrket yoga i mange år og fundet stor støtte der, som modvægt til en travl erhvervskarriere. Yogaen har styrket mine lederevner med rummelighed som ledestjerne. Inspireret af yogaen, har jeg de senere år praktiseret spirituel ledelse med fokus på at være til stede i nuet, skabe mening og bygge positiv energi op på arbejdspladsen.
Jeg brænder for at videreformidle yogaen særligt til begyndere. Mange kan få god gavn af yogaen særlig i en travl tid. For ud over at handle om smidighed, balance og styrke, handler yoga om at passe på sig selv.
Jeg er international certificeret yogalærer med mere end 300 timers. Jeg er uddannet inden for forskellige yogaretninger både den dynamiske hatha yoga og den blidere yin yoga samt børneyoga. Foruden yoga, som jeg praktiserer dagligt, dyrker jeg meditation, som jeg også er uddannet i. Jeg videreuddanner mig for øjeblikket som ayurvedisk sundhedsbehandler, der på fineste vis komplementerer yogaen med fokus på livsglæde og sundhed."
Nygårdsminde Vingård er en af Danmarks nordligste – og måske smukkeste vingårde i hjertet af Vendsyssel. Det er en unik oase, med de skønneste rammer for det gode liv. Allerede når du kommer op ad indkørslen til det smukke sted, vil du mærke roen indfinde sig. Stedet er derfor helt ideelt til yoga.
Parkgolf: Åben hver dag 9-17.
Registreringsnr. 5059. Kontonr. 0001094680
IBANnr. DK8350590001094680
Swiftadresse JYBADKKK
Vingård åben weekender kl. 9-17 og efter aftale.
Book rundvisning og vinsmagning firma/privat arrangement: 26 30 64 48.