02/07/2023 - 06/08/2023
Oplev Danmarks smukkeste vingård i hjertet af Vendsyssel. Rundvisning i vinmarker og vinsmagning uden tilmelding i perioden 2/7 til og med 6/8 alle dage kl. 14.00-16.00 undtagen mandage og lørdage.
”På toppen af Danmark – i Brønderslev – driver Gitte og Jan Lunde Danmarks nordligste professionelle vingård; de gør det økologisk og med stor passion; og resultatet er … på toppen”.
Vinbonden viser rundt i vinmarkerne og fortæller med smittende begejstring om arbejdet i vinmarken og fremstilling af vinen. Bagefter smager I på de dejlige vine.
”Gitte og Jan Lunde vil gerne sætte Vendsyssel på vinkortet. Man skal kun smage kort på vinene for at finde ud af, at der ligger alvor bag ordene. Der ligger flot håndværk bag de smukke vine. Som solnedgang over Vesterhavet, forfriskende som vestenvinden og med duft og smag af solmodne, danske sommerbær.”
Efter rundvisningen er der smagning i hyggeligt selskab med vinbonden.
Praktisk info om rundvisning i vinmarker og vinsmagning.
Du kan booke privat rundvisning, hvis I er 6 personer eller derover. Private rundvisninger og vinsmagninger kan kombineres med tapas og vingårdens andre aktiviteter som parkgolf og yoga.
Book din private rundvisning og aftal tidspunkt med vinbonden på 26306448.
Hver eneste Nygårdsminde flaske afspejler en masse tid, tålmodighed og passion kombineret med vinbondens omhu i vinmarken, vind, vej og jordbund samt vinmagerens præg i vineriet. Vi lover dig smag af høj kvalitet!
Vi har et eksklusivt sortiment af Nygårdsminde vine: Rosévine og hvidvine fra forskellige årgange, rødvin, mousserende rosévin og sød rosévin. Derudover har vi også gin ægte roségin destilleret på vores rosévin. Og så har vi lækker vindruesaft.
Den røde rondo drue og den hvide solaris drue er de mest dominerende af vore druer, men vi har også andre druesorter, der kan være med til at give vore vine en særlig kant. Vindruer som vores, modner langsomt og akkumulerer deres smag. Nygårdsminde vine er derfor ofte komplekse og afbalancerede med høj syre.
På Nygårdsminde Vingård har vi 2.500 vinstokke fordelt på 5 parceller og 2 hektar. De ældste vinstokke er fra 2010, hvor vi plantede vores første vinparcel.
Vinstokkene er økologisk certificerede, da vi dyrker vinplanterne uden brug af kemiske hjælpemidler.
Når høsten er veloverstået i efteråret, transporterer vi vindruerne til Glenholm Vingård i Vesthimmerland, hvor vores vinmager står for vinificeringen. Det sker i et tæt samarbejde og gerne med vores hjælp ved fremstilling af vinene.
Se udvalget i vores webshop.
Parkgolf: Åben hver dag 9-17.
Registreringsnr. 5059. Kontonr. 0001094680
IBANnr. DK8350590001094680
Swiftadresse JYBADKKK
Vingård åben weekender kl. 9-17 og efter aftale.
Book rundvisning og vinsmagning firma/privat arrangement: 26 30 64 48.